Nørrebro åbner i Randers
Ny modebutik i Randers har fået navnet "Nørrebro" for at signalere mangfoldighed.
- Vi har simpelt hen gået og ventet på chancen - og så er den her nu. Med den rigtige beliggenhed - og den rigtige pris. Nørrebro skal den hedde - fordi det skal være mangfoldigt, til at forstå, en lidt rå stil - men også med et feminint snit. Det klinger godt, forklarer René Gjedsted, der er indehaver af butikken sammen med sin kæreste Eva Kristensen.
På åbningsdagen kunne man score rabatter på tøjet ved at spille dart. Den rabat, der stod på skiven, blev fratrukket ved kassen.